Om LEF
Langelands Elforsyning er en forbrugerstyret fond, som lyder navnet " Fonden Langelands Elforsyning ".
Fondens formål er at medvirke til fremskaffelse og distribution af energi til forbrugerne samt at medvirke til anden virksomhed, som på enhver måde har tilknytning til elforsyningen.
LEF NET A/S er 100 % ejet af Langelands Elforsyning, og er oprettet 1. januar 2000 i forbindelse med at el-loven kræver netvirksomhed adskilt fra øvrig virksomhed i elselskaberne.
LEF NET A/S ejer og står for drift, vedligehold og udbygning af el-nettet, samt måling og afregning af elforbruget. Da netvirksomhederne stadig har monopolstatus, er disse indtægtsreguleret fra myndighedernes side, således at der ikke opkræves større nettarif end nettet's opbygning, alder og belastningsgrad berettiger til.
LEF NET A/S har ca. 12.000 tilsluttede installationer forsynet via 940 km el-net og formidler ca. 81.000.000 kWh til vores kunder på Langeland, Strynø og Siø.
LEF Forsyning A/S har siden januar 2007 leveret markeds-el til de kunder i forsyningsområdet som ikke har anden el-leverandør.
Formålet med selskabet er at levere en konkurrencedygtig elpris, til fordel for kunderne i lokalområdet.