El-installatør til elforsyning

Er du uddannet el-installatør med interesse i elforsyningsbranchen? Brænder du for at være med til at sikre den grønne omstilling? Og trives du godt i et Team af teknisk kompetente fagfolk i en god lokal organisation? Så er det måske noget for dig at blive el-installatør hos Langelands Elforsyning!

Pga. et planlagt generationsskifte i vores tekniske afdeling, søger vi en ny kollega til at hjælpe os med at drive og udvikle elforsyningen på Langeland. Fremtiden for el tegner lyst, og vi imødeser større udfordringer, hvor eksisterende infrastruktur skal gå hånd i hånd med moderne løsninger, for at sikre et stigende forbrug hos vores kunder. Vi går en spændende tid i møde, hvor der er taget en strategisk beslutning om at styrke vores elnet med re- og nyinvesteringer. Det vil skabe et moderne og stærkt elnet, som er klar til at tage imod den grønne omstilling.

Lidt om dig

Du er uddannet el-installatør og måske har du også erfaring fra elforsyningsbranchen. Derudover forventer vi at du:

  • Er erfaren IT-bruger, da vi udfører og styrer mange opgaver i diverse IT-systemer
  • Er klar til at samarbejde på tværs af organisationen
  • Er i godt humør

Lidt om jobbet

Teknisk afdeling har ansvaret for drift, vedligehold og udbygning af elnettet - alle dage året rundt. Din hverdag vil derfor være præget af mange forskellige opgaver og til tider med travlhed. Du arbejder tæt sammen med både kolleger på kontoret og montørerne i marken. Med reference til vores Tekniske Chef vil du komme til at arbejde med:

  • Målere og hjemtagning af målerdata
  • Markedskommunikation
  • Kontakt til el-installatører og kunder
  • Tilmelding og tilslutning af nye installationer
  • Registrering og kvalitetssikring af tekniske data
  • Asset management
  • Net-planlægning

Og for vores Driftschef, vil du arbejde med:

  • Projektering af elnet
  • Net-beregning
  • Tilsyn af projekter
  • Fejlfinding i nettet
  • Automation til fjernkontrol og styring af stationer og elnet

Du vil efter oplæring indgå i hovedvagten hver 4. uge, hvorfor vi helst ser bopæl på Langeland (eller i nærheden), da det lokale beredskab er vigtigt for vores kunder.

Om Langelands Elforsyning

Vi tilbyder ansættelse i en organisation med flad ledelsesstruktur og stor medbestemmelse, hvor alle hjælper hinanden og der er en god stemning. Du får ansættelse som funktionær med en passende lønpakke med vagttillæg, pensionsordning, sundhedsforsikring og andre personalegoder.

Fonden Langelands Elforsyning er en brugerstyret erhvervsdrivende fond, hvor alle medarbejdere er ansat og herefter udlånes til datterselskaber efter intern aftale. Dine primære arbejdsområder vil være for vores serviceselskab RituEL og netselskab VEKSEL A/S.

Der pågår i øjeblikket en spændende proces med henblik på et øget samarbejde med Langelands Forsyning, hvor planen er skabe et fælles administrations- og serviceselskab til gode for alle Langelands forbrugere. Når det er på plads, må det påregnes at ansættelsesforholdet vil skifte til dette nye multiforsyningsselskab.

Kontakt vores HR Partner, Proces Support A/S, Per Schorling på mobil 2332 5825 for en umiddelbar vurdering af din profil, eller søg hurtigst muligt.

Bemærk: Ansøgning kan kun ske digitalt her på siden. Upload din ansøgning og CV i .pdf format.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores HR partner:

Per Schorling
ps@processupport.dk
Tlf.: +45 2332 5825

Ansøgningsfrist:
Løbende

Søg stillingen som El-installatør hos Fonden Langelands Elforsyning

Tilbage
Langelands Forsyning søger el-installatør