Langeland ~ Sammen

Langeland ~ Sammen er en forening bestående af borgere, foreninger, kunstnere, erhvervsliv og ambassadører på Langeland og Strynø. Målet med foreningen er at løfte Langeland ~ Sammen, og skabe en fælles fortælling om øen. Foreningen har en klar vision om at samle initiativer på Langeland og Strynø, og gennem sammenhold og sammenhængskraft skabe værdi for Langeland som fællesskab.

Det vil vi hos Fonden Langelands Elforsyning selvfølgelig gerne støtte op om, og er derfor gået aktivt ind i dette samarbejde. Grundlæggende arbejder Langeland ~ Sammen for at skabe nye – og løfte eksisterende initiativer. De har særligt fokus på de fem områder: gæstfrihed, oplevelser, handel, borgerfællesskab og uddannelse. Disse fem områder kan vi hos Fonden Langelands Elforsyning sagtens se os selv i. Vi arbejder for at være synlige i lokalsamfundet og støtte det lokale forenings- og idrætsliv. Vi går desuden aktivt ind i det lokale kunstnermiljø, bl.a. gennem projektet Langelandske Kunsttårne. Vi ser derfor vores samarbejde som helt naturligt, og ser tydelige synergier mellem Foreningen Langeland ~ Sammen og Fonden Langelands Elforsynings mål. 

Du kan læse mere om Langeland ~ Sammen her.